I en tid, hvor store dele af Danmark er ramt af fodboldfeber, mig selv inklusiv😊 bliver der talt meget om at være en værdifuld medspiller.
På det nuværende landshold er der altid blevet talt om at de har stærk team-ånd og efter Christian Eriksens frygtelige uheld er det blevet talt endnu mere op. Især fra en stærk leder i Landstræner Kasper Hjulmand har det lydt, hvor vigtig det er spillerne er gode medspillere for hinanden, som giver en værdifuldt output på banen.
Nu er det ikke fordi, jeg 100% vil sidestille Landsholdet med Rigét, men så alligevel lidt😊
Hos Rigét er vi i de seneste par år blevet en meget vigtig medspiller for jer og jeres arbejde som er med til at give jer værdifuldt output på det ansvar I har igennem jeres job. Når I læser dette, så tænker I måske ”Rolig nu René, kom nu lige ned fra hesten”😊
Igennem det store netværk af løn-ansvarlige, som er en del af Rigét Netværk, har I muligheder for at søge viden og sparring mere eller mindre indenfor alle ansvars-niveauer, lønsystemer, overenskomster, finansområder og meget mere. Rigét har konsolideret sig på markedet som dén førende løn-medspiller indenfor netværk og vi fortsætter i den nærmeste fremtid med at skabe endnu mere værdi for jer, så I kan få så meget og værdifuldt input igennem os og jeres netværk, som kan bruges i jeres arbejdsdag.
Vi sørger for kontinuerligt at opdaterer vores relationer med de vigtigste viden-personer og specialister inden for payroll branchen. Både konsulenter, systemleverandører og specialister fra relevante myndigheder som Skat, ATP og f.eks feriefonden (lige p.t).
Derfor arbejder vi her op til sommerferien på at gøre værktøjet Microsoft TEAMS endnu mere brugbart for jer i vores store netværk. Når I vender tilbage fra sol og Rosévin, vil I kunne bruge dette redskab til at kommunikere bredt imellem hinanden, også på tværs af netværksgrupperne, når udfordringerne melder sig og hvis situationen byder sig. Vi vil hurtig kunne lave et virtuelt møde (udover de fysiske netværksmøder), hvor der kan sparres omkring lønmæssige udfordringer der ikke kan håndteres på mail.
Så med stor risiko for at have lydt lidt ”kæphøj” starten, så kan I læse at Rigét gør alt for at være en vigtig medspiller for jer, så vi kan skabe værdifulde output på jeres ”bane” og har nu skabt en stor base som kan garantere det langt henad vejen.
Med dette vil jeg ønske jer en fantastisk sommer og KOM SÅ DANMARK, hvis dem hvor skabet skal stå – Glæder mig til at se jer efter sommerferien😊
DBH René