
19 dec Rigét Julehilsen 2022
Juleferien er på trapperne
Og vi vil ønske dig en rigtig glædelig jul og et godt nytår!
Jeg vil starte denne julehilsen med at sige tak: Tak for inspirationen og de udfordringer du har delt ved Netværksmøderne i 2022. Jeg håber, at Rigét Netværk har været med til at berige dit 2022 med udvikling, læring og god sparring. Du har gjort en forskel i Netværket.
Hvad optog Lederne i 2022?
Ved Rigéts Netværksmøder hørte vi i 2022 om nye problematikker som fyldte hos Lederne. Ved hjælp af vores Netværksmøder og vores daglige korrespondancer med medlemmerne får vi konstant en indsigt i hvad der rør sig i ledernes dagligdag. Og det var tydeligt at se at 2022 var udfordrende.
2022 udfordrede
Ved starten af dette år håbede mange nok på, at 2022 vil blive et roligt år, ovenpå et par udfordrende Corona år. Men vi nåede ikke ret langt ind i 2022 før Putin forsøgte at indtage Ukraine. Og det blev starten på endnu et travlt og evigt foranderligt år for lederne i de danske virksomheder. I har skullet navigere i udfordringer med levering af materialer til produktionen, udfordringer med levering af jeres produkter, prisstigninger og inflation. Nogle af jer har stået i den svære situation at måtte lukke Rusland ned som marked og som kontor. Det har været økonomisk udfordrende for mange virksomheder, og ledelsesmæssigt svært at navigere som leder i den nye virkelighed. Det har ført til mange interessante snakke og komplicerede dilemmaer i Netværksgrupperne. Tak for de gode snakke.
Buzzwords fra 2022:
Diversitet og inklusion optager mange ledere i øjeblikket. Jagten på talenter har aldrig været større og virksomheder prøver at finde svar på hvad det vil sige for organisationen, lederne og medarbejderne at arbejde med diversitet og inklusion. Derfor skabte Rigét i 2022 et Brain Boost Seminar, som kiggede nærmere på hvad det vil sige at arbejde med mangfoldighed.
Agil ledelse og agilitet har været hypede buzzwords i år. Nogle virksomheder er allerede i gang med en agil proces, og mange overvejer og undersøger, hvad det vil betyde for organisationen, lederne og medarbejderne at arbejde agilt. Ved et Brain Boost Seminar i 2022 kiggede vi derfor nærmere på hvad det vil sige at arbejde agilt og fokusere på agil ledelse.
Den nye hybride & fleksible arbejdsplads: Hvordan får vi medarbejderne tilbage på kontorerne – Og er det overhovedet det mest ideelle i forhold til produktivitet og innovation? Det var et af de store spørgsmål i år. Hvordan skal man implementere fleksibilitet på arbejdspladsen? Ønsket om fleksibilitet opstod og tog fart under Coronatidens hjemmearbejde, og er nu muligvis blevet et succesparameter for at kunne rekruttere og fastholde fremtidens kvalificeret arbejdskraft. Derfor har vi i Netværksgrupperne haft mange snakke om hvad der egentlig er lederes vigtigste rolle i den hybrid arbejdsplads.
Ledelse i en foranderlig verden: En af de store ledelsesudfordringer lige nu er den omskiftelige virkelighed, hvor det uventede sker hele tiden. Det er svært at være leder midt i konsekvenserne af en foranderlig virkelighed. Fokus på hvordan man leder i en verden der konstant forandrer sig har fyldt ved Netværksmøderne i 2022. Og derfor starter vi også det nye år med et Brain Boost seminar med netop fokus på det.
Inspiration til 2023
At se ind i 2023 og fremtiden kan for tiden synes svært. I Netværksgrupperne debatteres også emner som bæredygtighed, den svære medarbejder rekruttering, ESG, Artificiel intelligens osv. Ledelsesmæssig succes i en evig foranderlig verden kommer også af viljen til at konstant at tilegne sig ny viden, og blive klogere på flere tilgangsvinkler til ledelse. Den inspiration kan du i din juleferie få i Rigéts inspirations bibliotek ”Viden vi deler”, som i 2023 vil dele nye artikler næsten hver uge: Søger du artikler om ledelse? | Viden vi deler | Rigét (rigetnet.dk)
40-års jubilæum i det nye år
I 2023 kan Rigét Netværk fejre 40-års jubilæum! Det gør os til en af de mest erfarne udbydere af Netværk i Danmark. Vi fejrer jubilæet med et Brain Boost Seminar i januar fyldt med ny viden til ledere. At fejre vores jubilæum ved at dele ny viden om ledelse er helt i tråd med vores fokus igennem de sidste 40 år: Med fokus på at klæde vores medlemmer endnu bedre på til lederopgaven i en evig foranderlig verden. Vi glæder os meget til at fortsætte med det i det nye år også.
Fra alle os hos Rigét Netværk sender vi vores varmeste ønsker om en god jul til dig og din familie.
Vi glæder os til at mødes til Netværksmøderne for at høre hvad 2023 vil bringe😊
———————————
Venlig hilsen
Rigét A/S
Peter Balstrup
CEO & Facilitator
Sorry, the comment form is closed at this time.