Business Partner & Facilitator
Rolle i Rigét:
Jeg er Business Partner og Facilitator i Rigét med fokus på netværksgrupper for ledere. Det er mit ansvar at planlægge og facilitere netværksmøder, hvor vi sammen skaber værdi og hjælper hinanden med at udvikle os som individer igennem stærke relationer, sparring og videndeling.
Baggrund:
Jeg er uddannet officer i Hæren og har været 13 år i forsvaret som leder, leder af ledere og sidst som Næstkommanderende (daglig leder) af en enhed på 204 m/k i Kosovo. Siden 2005 har jeg arbejdet med ledelse og HR i større internationale virksomheder både som specialist, leder uden personaleansvar og som leder. I 2023 sprang jeg ud som selvstændig konsulent indenfor ledelse og HR.
Ambitioner for netværksgrupperne:
Jeg brænder for at hjælpe mennesker med at udvikle sig fagligt og personligt, åbne op for den enkeltes fulde potentiale samt hjælpe den enkelte til at tage bevidste valg, der fører dem tættere på deres mål. Som facilitator er det min opgave at skabe rammerne for, at vi åbent og tillidsfuldt kan vende aktuelle emner og udfordringer, blive inspireret, udvide vores horisont og få sparring på konkrete emner.
Min succes er afhængig af, at den enkelte oplever, at det skaber reel værdi at være en del af netværks-gruppen og at det, vi har sammen, fører til bedre ledermæssige beslutninger og dispositioner i hverdagen og på den lange bane, til gavn for jeres team, for jer selv og for virksomheden.
Fritid:
Jeg dyrker motion såsom løb, MTB eller Gravel cykelture i det Nordsjællandske eller en tur på Øresund i kajakken. Ferierne er også aktive og går ofte til Norge enten på ski, vandretur eller MTB-ferie. Derudover læser jeg skønlitteratur for at komme ned i tempo, hører rockmusik helst på vinyl og ser så mange Liverpool fodboldkampe i TV som jeg kan komme til.