Modige Mellemledere – R&D er en ledelsesgruppe specielt for mellemledere i R&D afdelinger med enten direkte ledelse eller som leder af ledere.
I netværksgruppen er der fokus på ledelse af vidensmedarbejdere. Det er en særlig disciplin, bl.a. fordi vidensmedarbejderne ofte har deres egen skala for, hvornår de er en succes, og for hvornår deres opgave er færdiggjort.
Gruppen er optaget af performance management i R&D, projektledelse kontra linjeledelse samt hvordan medarbejdere ledes når strategierne ændres ofte. Andre emner, der er tilbagevendende: at lede op ad og at lede sig selv og egen tid.