Hvad nu hvis din kollega er en guldskovl?

En af vores faste foredragsholdere Tina Gaarn Christensen har skrevet bogen – Hvad nu, hvis din kollega var en guldskovl, for at skubbe til (måske) forældede overbevisninger om, hvordan man skaber høj trivsel og gode præstationer i virksomheder og organisationer.

Med afsæt i hjerneforskning og systemteori præsenterer bogen et bud på, hvordan man skaber en ønsket adfærd på fremtidens arbejdsplads. Vi har med tilladelse fra Tina fået lov til at dele lidt om ét af bogens hovedbudskaber som også er baggrunden for bogens titel.

I bogen møder vi gartneren Lone, som på et tidspunkt køber en guldskovl. En skovl der er belagt med det pureste guld. En skovl, der er noget helt særligt for Lone. Det efterfølgende tankeeksperiment er så, hvad nu hvis man rent faktisk ser på sine kollegaer på samme måde, som ens kæreste eje. Den nye carboncykel, de lækre sko, det fede ur, den gamle tekop fra din farmor eller et fad fra genbrugsbutikken.

Det er ikke så vigtigt, hvad det er, men måden vi betragter og behandler genstanden på, er altafgørende. Vil det være muligt at se sine kollegaer, som små skatte, man skal passe godt på og værne om. Noget der er særlig værdifuldt.

Vil man kunne….

  • Se sin kollega som eksklusiv – custom made, helt særlig, individuel men alligevel med en masse basale egenskaber. Lavet af det pureste guld
  • Vil man nyde de svære interaktioner mere?
  • Vil man være opmærksom på, hvordan man bruger sine kollegaers tid og ressourcer?
  • Vil man gøre sig umage med relationen til sine kollegaer, fordi den er værdifuld?
  • Vil man passe på kollegaen, som om det er ens kæreste arbejdsredskab, enten fordi kollegaen er værdifuld eller bare fordi det har været en stor investering.

 

Stop gerne med at læse et kort øjeblik og leg lidt med tanken – hvad nu hvis din kollega er en guldskovl.

Udfordringer med guldskovlen

Lad os lege lidt videre med tanken om, at man kan se sine kollegaer som en guldskovl. Hvad vil der ske, hvis man tænker sådan. Der kan opstå nogle udfordringer i det tankeeksperiment.

Hvad nu hvis jeg konstant oplever, jeg selv er en guldskovl og de andre måske mere er en slags sølvskovl? Eller slet ikke kvalificerer til en eksklusiv belægning? Skal jeg så stole på, at de kan udføre opgaven lige så godt som mig?

Kan vi så overhovedet levere gode resultater?

Måske tænker jeg, at jeg er mere erfaren og kompetent end nogle af mine kollegaer og derfor er det bedst, hvis jeg selv udfører opgaverne. Jeg kommer måske, altså kun måske, til at give gode råd og fortælle dem, hvad de skal gøre, for jeg er jo en guldskovl og de er kun en sølvskovl.

Hvad gør man så?

Ja men, hvad skal jeg så gøre, når jeg kommer til at tro på, at jeg er lidt klogere, mere erfaren end mine dejlige kollegaer?

Ja, der er kun én vej. Du bliver nødt til at øve dig på at tro, at den anden faktisk ER en guldskovl.

Du kommer aldrig til at kunne stole på andre mennesker og gøre brug af andres kompetencer og værdifulde egenskaber, hvis du oprigtigt tror på, at du er klogere, federe, bedre, mere erfaren end dine medmennesker. De kommer heller ikke til at have tillid til dig og alt det du kan. Derudover kommer næsten helt sikkert ikke til at synes, at du er fed at hænge ud sammen med.

Men inden du slår dig selv i hovedet over det, så kan Tina afsløre, at hjernen ikke gør det nemt for dig, når du gerne vil skabe gode relationer og resultater sammen med andre. Det kan du læse meget mere om i Tinas bog.

 Du kan være heldig at møde Tina Gaarn Christensen i vores netværksgrupper, hvor vi arbejder i dybden med emnerne. Du kan også vælge at købe bogen hos din boghandler eller du kan købe signeret udgave her:  www.leadinspire.dk

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.