
13 jun Fremtidens leder skal kunne lede både ”purpose-maximisers” og ”profit-maximisers”
Fremtidens leder omfavner diversiteten og forstår, at motivationsfaktorer i fremtiden er helt individuelle. Christian Frimundt Petersen fra Novo Nordisk giver her et godt indblik i den komplekse ledelsesopgave, som venter fremtidens ledere.
Af Christian Frimundt Petersen, Director, QC Biopharm, Novo Nordisk
Som det gælder for nutidens leder, skal fremtidens leder kunne motivere sine omgivelser og levere resultater, men formentligt i en endnu mere kompleks og uforudsigelig verden end i dag. Det at kunne håndtere det uforudsete og samtidig trives med en meget høj grad af kompleksitet, vil være afgørende for succes. Ligeledes vil fremtidens succesfulde leder finde løsninger til at navigere i en meget forbundet verden, hvor partnerskaber, samarbejder og distanceledelse i endnu højere grad end i dag foregår på tværs af kontinenter.
Fremtidens leder omfavner diversiteten. Diversitet i forhold til kultur (jf. ovenstående). Diversitet i forhold til sammensætning af de rigtige kompetencer. Jeg tror, at fremtidens succesfulde teams er dem, som består af forskelligartede profiler og forskelligartede, uddannelsesmæssige baggrunde, som gør dem i stand til at udfordre det eksisterende og finde nye løsninger indenfor de traditionelle spor. Eksempelvis er der en stigende tendens til at ansætte ”skæve” og diverse kompetencer indenfor de innovative og kreative miljøer – denne tendens tror jeg vil brede sig til andre dele af virksomhedernes forsyningskæder. Endelig også diversitet i forhold til at håndtere de nyere generationer så som generation Y og Z. Det er andre virkemidler og motivatorer, som sikrer følgeskab og motiverer disse generationer i forhold til de tidligere ældre generationer. Fremtidens leder skal kunne rumme såvel generationen af ”purpose-maximisers” såvel som generationen af ”profit-maximisers”.
Fremtidens leder skal kunne adressere og finde løsninger til industri 4.0 temaet. Altså komme med en retning og strategi for, hvordan man lykkes med at implementere automatisering, digitalisering samt øvrige industri 4.0 løsninger i sin organisation. Med andre ord vil den succesfulde fremtidige leder være den, som finder løsninger til at transformere sin organisation, så den er gearet til en industri 4.0 verden og dermed fortsat fremstår konkurrencedygtig.
Christian Frimundt Petersen er desuden en del af Rigét Advisory Board, og har derfor også bidraget til rapporten ”Hvem er fremtidens leder”.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Sorry, the comment form is closed at this time.