Bliv en bedre global leder ved at forstå hjernens spilleregler

Af Annette Dahl, adm. direktør og cheftræner i C3 Consulting

Vil du være bedre til global ledelse? Så kig på hjerneforskningen. “Hjernebaseret ledelse” er et felt, der vinder stadig mere frem i takt med at hjerneforskningen leverer ny viden om fx hjernens plasticitet. Kort fortalt handler hjernebaseret ledelse om, at du kan blive bedre til at lede både dig selv og andre, hvis du har indsigt i den måde hjernen fungerer på. Det gælder også dig, der arbejder med ledelse i det globale felt.

Her ser vi derfor på et par af hjernens spilleregler og giver dig input til, hvordan du kan bruge din viden om hjernen til at styrke din globale ledelse.

Træn din hjerne i at skifte perspektiv

Hver dag bliver din hjerne bombarderet med ufattelig mange informationer. Men hjernen er som udgangspunkt doven og prøver at spare på energien. Derfor skyder den genvej ved at danne mønstre ud fra tidligere erfaringer, som den kan bruge til at filtrere og kategorisere nye informationer. Genvejene gør det hurtigere for din hjerne at behandle nye input. Det sker fx når du møder nye mennesker, træffer beslutninger eller fortolker de ting du oplever. Og det meste af det foregår helt ubevidst. Det er et vilkår, at hjernen fungerer på den måde.

Men genvejene kan skabe problemer. De kan gøre, at du træffer dårligere beslutninger eller bliver låst fast i perspektiver, der ikke er gavnlige for dig selv eller den organisation, du arbejder i. Det gælder helt generelt. Og det gælder i særdeleshed, når du arbejder globalt. Derfor skal du som global leder være opmærksom på de ubevidste mekanismer i hjernen, der kan skabe dødvande i jeres globale samarbejder. Og du skal vide hvordan du får brudt dødvandet igen. I nedenstående får du nogle bud på, hvordan du gør det.

“Anderledes = mærkelig” eller “anderledes = interessant”?

Måske har jeres dansk-baserede virksomhed outsourcet nogle IT-opgaver til Indien. I jeres danske team er I enige om, at det ikke er gået godt. Den måde de indiske samarbejdspartnere gør tingene på, giver bare ikke mening. De laver hele tiden de samme fejl. I bliver stadigt mere irriterede på dem, hvilket gør samarbejdet endnu dårligere.

Det kan godt være, at outsourcingen har været en fejl. Men det kan også være, at der faktisk er nogle gode resultater, som I overser, fordi I er så fastlåste i jeres opfattelse af, at indernes måde at gøre tingene på bare er for mærkelig. Her er det en “confirmation bias”, der er på spil: Det er langt nemmere for hjernen at bekræfte det den allerede ved, end at registrere ting, der peger i en anden retning.

Hvis du som leder skal løse op for den hårdknude, så er det første skridt at blive bevidst om, hvad der er på spil. Og næste gang de indiske samarbejdspartnere gør noget helt anderledes, end I selv plejer at gøre det, så stop op og overvej: Hvad nu hvis vi ikke tænker “anderledes = mærkelig”? Men i stedet prøver at tænke “anderledes = interessant”? Og hvad nu hvis vi gør op med idéen om, at VORES måde er den rigtige måde at gøre tingene på – og i stedet tænker, at det handler ikke om RIGTIGE eller FORKERTE måder, men bare om forskellige måder? Så kan I gå i gang med at undersøge HVORFOR de indiske samarbejdspartnere handler som de gør. Hvordan giver det mening for dem? Hvordan ser situationen ud fra deres perspektiv? Hvilke værdier ligger der bag deres måde at handle på?

Det vil helt sikkert kræve mere energi i starten at tvinge hjernen væk fra de vante genveje og ind på helt nye stier. Men hvis du træner din hjerne i at ændre perspektiv, så bliver det nemmere hen ad vejen. Gør det derfor til en vane, når du arbejder globalt at tænke: Det kan godt være, at jeg synes det er sådan. Men er det nu den endelige sandhed? Eller er det bare mit perspektiv? Hvad kunne andre perspektiver være? Hvilket perspektiv har mine globale kollegaer? Og hvordan kan de nye perspektiver være med til at skabe nye og bedre løsninger?

Grav efter guldet

Når vi laver global ledertræning, arbejder vi meget med ledernes evne til at skifte perspektiv. Her bruger vi tit en metode vi kalder “guldgravning”. Det er en helt praktisk metode, der er nyttig, hvis du eller dit team samarbejder med globale kolleger/partnere, der gør tingene på måder, du/I ikke synes giver mening.

Et eksempel: Måske er du selv vant til en flad organisationskultur, hvor der er kort afstand og en fri og direkte tone mellem ledere og medarbejdere. Nu skal du arbejde med en kinesisk samarbejdspartner med en stærkt hierarkisk organisationskultur. Hver gang der skal besluttes noget bliver du sendt op i hierarkiet og ender hos en leder du ikke synes aner noget om den pågældende sag. Du oplever det som besværligt og ineffektivt, og samarbejdet dræner dig for energi.

Guldgravningen går så ud på, at du ændrer dit perspektiv og udforsker om der faktisk også kan være nogle fordele i den hierarkiske organisationskultur:

  • Hvordan ser det ud fra dine kinesiske samarbejdspartneres perspektiv?
  • Skaber hierarkiet måske en struktur, der gør det nemmere for de enkelte medarbejdere at vide hvad der forventes af dem?
  • Kan nogle beslutninger træffes hurtigere, fordi færre personer skal inddrages i processen?
  • Er der nogle af de ting, du selv vil kunne drage nytte af?
  • Hvordan kan det udvikle dig at samarbejde med en forretningspartner med en helt anderledes kulturel baggrund?
  • Etc.

“Guldgravning” og andre metoder til at skifte perspektiv – eller “reframe”, som det også kaldes – handler IKKE om, at nu skal du bare “tage ja-hatten på”. Men nogle gange bliver du placeret i situationer, der gør dig irriteret / frustreret / dræner dig for energi – ikke mindst når du arbejder globalt. Tit kan du ikke ændre selve situationen. Men hvis du kan ændre din fortolkning af situationen på en måde, der giver dig flere ressourcer og færre negative følelser, så er du nået langt.

Vær opmærksom på hjernens alarmklokke

Kommer du nogle gange op i det røde felt, når du arbejder globalt? Så skal du lære din amygdala at kende. Amygdala (på dansk mandelkernen) bliver også kaldt “hjernens frygtcenter” eller “hjernens alarmklokke”. Når der er fare på færde bliver din amygdala aktiveret og sætter hele kroppen i alarmberedskab. Dine muskler spænder op og hjertet hamrer af sted, så du er klar til flugt. Det er rigtig smart, hvis du møder et farligt rovdyr og har brug for at komme væk i en vis fart.

Men amygdala kender ikke forskel på konkrete og symbolske farer. Derfor bliver den også aktiveret, hvis du fx bliver sat til opgaver, der virker uoverskuelige, eller du oplever at en chef udfordrer din arbejdsmæssige status eller rolle. Og det er ikke altid lige smart. Fordi når din amygdala bliver aktiveret suger den energi til sig, og der bliver mindre energi til andre dele af hjernen. Det gælder også pandelapperne, der er den del at hjernen, du bruger til at planlægge, løse problemer og træffe beslutninger. Og hippocampus der har med hukommelse og indlæring at gøre.

Så når du føler dig usikker, provokeret eller måske truet af noget en global kollega har sagt eller gjort, så bliver din hjernes alarmklokke sat i gang – og samtidig forringes de problemløsningsevner, som du netop har brug for i den slags situationer. Og hvad skal du så som global leder stille op med den viden? Det får du nogle input til herunder.

Lær at håndtere din egen amygdala-reaktion

Start med at blive bevidst om hvilke situationer i dit globale arbejde, der trigger amygdala hos dig selv. Når du er bevidst om det kan du arbejde med at håndtere den måde du reagerer på når amygdala går i gang. Du skal ikke undertrykke de negative følelser af frygt eller ubehag, som en amygdala-aktivering typisk udløser. Men prøv at holde følelserne ud i strakt arm i stedet for at lade dig opsluge af dem. Og næste gang du står i samme situation, så spørg dig selv: Kan jeg tolke den her situation på en anden måde, så den udløser færre negative følelser hos mig? Kan jeg se den i et andet perspektiv? Hvis det lykkes dig at finde en ny og mere konstruktiv tolkning af situationen der giver mening for dig, så kan du efterhånden skabe nye mønstre i din hjerne, så hjernens alarmklokker ringer lavere eller slet ikke sætter i gang når du står i en lignende situation.

Og igen: Det handler ikke om, at du skal tvinge dig selv til at elske de situationer du oplever som komplekse og udfordrende – men om at få flere ressourcer og mere overskud til at tackle situationen end du havde før.

Skab rammer for glade og afslappede hjerner

Når amygdala bliver aktiveret, bliver der som sagt mindre energi til andre vigtige dele af hjernen. Når vi laver interkulturel træning af ledere prøver vi derfor at skabe rammer, der ikke trigger ledernes amygdala, men i stedet gør deres hjerner så glade og afslappede som muligt. Det gør vi, fordi glade og afslappede hjerner lærer bedst.

Det samme gælder, når du som leder sætter rammerne for dine globale medarbejdere. Hvis amygdala konstant bliver trigget hos medarbejderne vil det dræne deres energi og øge deres risiko for at opleve stress, usikkerhed og konflikter. Hvis medarbejdernes hjerner er glade og afslappede kan de i stedet bruge energien til at tænke kreativt, løse problemer og træffe beslutninger.

Og vær her opmærksom på, at det kan være helt forskellige ting, der trigger amygdala hos dine globale medarbejdere verden over. En dansk medarbejder kommer måske op i det røde felt, hvis den ungarske chef blander sig konstant og giver instrukser ned til mindste detalje om, hvordan hun skal løse sine opgaver. Hun oplever, at lederen betvivler hendes kompetencer, og hun føler sin professionelle status truet. Mens det måske sætter alarmklokkerne i gang hos en kinesisk medarbejder, når den danske chef beder om hans vurdering af en sag til et møde, hvor hele afdelingen er samlet. Han oplever det som meget ubehageligt at skulle udtale sig i en så stor forsamling, hvor der endda er flere chefer til stede, og er bange for at stille sig selv eller cheferne i et dårligt lys.

Lær endnu mere om international ledelse d. 4. nov.

Når du arbejder med din globale ledelse, skal du både have din hjernemæssige viden og din kulturelle viden med i bagagen. Hvis du vil have mere inspiration til hvordan du skærper din kulturelle viden og bliver en endnu bedre international leder, så tilmeld dig Brain Boost d. 4. nov. Her får du mulighed for at møde Annette Dahl fra C3, og få helt nye værktøjer til livet som leder på tværs af kulturer.

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.