20 dec At skabe det succesfulde generationsteam

Af René Krieger Christensen, Forfatter til Generationer der svinger – på arbejdspladsen.

At skabe det succesfulde team generationerne imellem kræver involvering og engagement!
Men kan vi dét, hvis vores samfund er ramt af en ”Jeg-kultur”?

Er vi blevet ramt af en ligegyldighedstsunami?

For ca. 3000 år siden bosatte der sig en lille gruppe mennesker ved Tiberens bred og skabte byen Rom. Beboerne, som kaldte sig romere, var engagerede og havde en vilje og kreativitet til at skabe noget. De var gode til at tage ved lære af deres fejl, skabe sig et fælles mål, lytte til hinanden og ikke mindst skabe en ”Vi-kultur”. Det gik Rom godt, og i løbet af ca. 900 år stod Romerriget på sit højeste, og alle regnede med, at det ville bestå i tusinder af år.

Sådan skulle det dog ikke gå, for i magtens centrum spredte en ligegyldighedstsunami sig med stor hast. Denne ligegyldighedstsunami havde en højst uheldig effekt. De fælles mål, at lytte til hinanden og at tage ved lære af egne fejltagelser blev glemt og var ikke længere en nødvendighed, da det jo gik romerne storartet. I stedet for blev der skabt en ”Jeg-kultur”, hvor det gjaldt om at blive underholdt og belønnet i stor stil. Det blev begyndelsen på Romerrigets undergang. Andre ærgerrige og dedikerede folkefærd med fælles mål stod klar i kulissen, og Romerriget forsvandt hurtigere, end det blev skabt.

Hvad har Romerriget så med os at gøre?
Vi kan jo spørge os selv om vi også er blevet ramt af denne ligegyldighedstsunami og det er ved at udvikle sig til et samfundsproblem?

Er vi blevet for selvtilfredse, hvor vi har nok i os selv, og følelsen af fælleskab er blevet erstattet med what´s in it for me!”. Har vi skabt en ”Jeg-kultur”?
Hvordan bliver det med den unge generation, som ikke nødvendigvis virker til at havde set en nødvendighed i at skabe en forståelse for og med de andre generationer.
Selvfølgelig skal vi have personlige og ærgerrige mål, men har en stor del af os har glemt at hjælpe, lytte til og bruge hinanden, når vi er på arbejde. Kan det tænkes at vores fokus er blevet: ”at jeg skal nok klare det selv”, og ”når jeg yder noget, så skal jeg da have en belønning”.

Jeg-kulturen strider imod vores basale behov!

Lad os antage af vi er blevet ramt af denne ”Jeg-kultur” og i kraft af vores what´s in it for me tankegang, vil vi rent faktisk være i konflikt med vores basale behov.
Vi mennesker har udviklet vores færdigheder og kompetencer ekstremt, fra vi levede i jordhuler, men menneskets hjerne er den samme som for 100.000 år siden, og derfor handler, og reagerer vi stadig efter vores basale behov. Det vil sige, at for at vi mennesker blandt andet kan få vores sociale behov opfyldt, er vi nødt til at føle, at vi er en del af et fællesskab, føle vi har et tilhørsforhold til en gruppe, og føle at vi har en anerkendende kontakt til andre meningsfæller.

Men hvordan kan vi det, hvis vi antager, at vi er ramt af en ”Jeg-kultur”, hvor vi lige præcis har glemt at lytte, hjælpe, bruge og forstå hinanden?
Kunne det tænkes at denne ”Jeg-kultur” er årsag til, at mange bliver ramt af stress og mistrivsel på deres arbejdspladser i dag? Den strider så meget imod deres basale behov, så de kommer i ubalance, fordi de konstant modarbejder det, som er naturligt for dem.
Hvad vil der ske hvis vi ikke sadler om og kommer ud af vores ligegyldighedstsunami og får genskabt en ”Vi-kultur”, vil vi se endnu flere blive ramt af stress eller mistrivsel på arbejdspladsen.

Det bliver ikke nemmere med Generation Z

Netop nu bliver vi mødt med en ny generation på vores arbejdspladser og det bliver ikke mindre udfordrende. Her bliver vi nemlig mødt af en generation, som er til dels mere støjende, egoistisk og selviscenesættende i forhold til tidligere generationer. En generation, som kræver endnu mere medbestemmelse, da de er blevet flasket op med at sætte spørgsmålstegn ved alt og argumentere for alt. De ser sig selv som verdens navle, da de er blevet fortalt og opdraget til, at de er de bedste. Derfor har de også sværere ved at indgå i et fællesskab, holde fokus og lytte til andre, som er vigtige elementer for at indgå i et teamsamarbejde.
Samtidig er vi ved at opdrage en generation til at være konsekvensløse og uden respekt for autoriteter. De føler, at intet kan ramme dem, fordi de har fået fortalt hele livet, at de er de bedste og kan blive lige, hvad de vil. Har vi opbygget en generation, der har en selvtillid, som en boreplatform, som balancerer på en tændstik af selvværd? Muligvis!

Selvfølgelig er det positivt med den selvtillid, som generation Z er i besiddelse af. De tør springe ud i ting, som vi andre skulle overveje 100 gange, men når selvværdet er så spinkelt, hvem skal så samle dem op, når de får deres første stød i arbejdslivet? Mor og far vil ikke være der til at samle dem op, når de ikke lige lykkedes med en opgave eller lignende på arbejdet.
Ikke optimale betingelser for en arbejdsplads, hvis du gerne vil skabe et succesfuldt generationsteam.

Vi skal samle generationerne og skabe forståelse for hinanden

Hvis vi fortsætter vores antagelser, at vi har brug for at komme ud af ligegyldighedstsunamien og skabe det succesfulde team generationerne imellem. Så er vi nødt til at skabe en ”Vi-kultur” ligesom de gamle romere gjorde i starten. Vi skal skabe forståelse for og involvere os i hinanden. Vi skal give noget af os selv til fællesskabet og huske på, at vi løfter bedst i flok. Men det kræver engagement! Engagement i forhold til at turde åbne sig og tage imod hjælp, engagement i forhold til at tage ved lære af vores fejl og ikke mindst engagement i forhold til at holde fokus på vores fælles mål, både som afdeling og virksomhed.