Visdom i Ledelse – indsigt i dig selv!

Dato og tidspunkt 23-1-2017 13:00-16:00

Hvordan kan du navigere i en kompleks og uforudsigelig verden?

Mandag d. 23. januar 2017 bød Rigét og Henrik Helweg velkommen til et seminar fyldt med selvindsigt. Nedenfor finder du dagens væsentligste pointer fra Henriks oplæg. 


Kompleksitet på kanten af kaos
I en verden, der udvikler sig hurtigere, end de fleste kan følge med, er troværdig og autentisk ledelse vigtigere end nogensinde. Det stiller høje krav til ledernes evner til at holde fokus og lede i konstante forandringer. For effektivt lederskab består ikke kun af at kunne træffe beslutninger og at føre planer ud i livet. Effektivt lederskab er i dagens komplekse verden også defineret af lederens evne til at håndtere sig selv, og lede indsigtsfuldt.

Multitasking gør dig stresset – dirigér din opmærksomhed
Nye interaktionsmuligheder og mængden af informationer og viden er i dag uendelig stor. Det bliver i stigende grad vanskeligere for os at holde koncentrationen, fordi vi oplever at skulle være til stede og tilgængelige hele tiden og altid – og det gør os stressede. Vi er til dagligt alt for opmærksomme på for mange ting ad gangen, hvilket svækker vores arbejdsevne betydeligt. Det er nemlig en grundlæggende misforståelse, at når vi prøver at holde fokus på flere projekter ad gangen, sparer vi tid og ressourcer. I virkeligheden kan du, ved at arbejde fokuseret og opmærksomt med én ting ad gangen, øge effektivitetsniveauet og ikke mindst grundigheden betydeligt. Der er altså væsentlig meget tid at spare, og en mental balance at vinde.

Dette stiller høje krav til dig som leder
Det er altså vigtigere end nogensinde for en succesfuld leder at kunne lede med indsigt. For at lede med indsigt og kommunikere klart er en forudsætningen for, at du kan give dine medarbejdere den opmærksomhed og støtte, der er nødvendig. I en presset virkelighed er indsigtsfuldt lederskab grundlaget for et velfungerende samarbejde i hverdagen - på alle måder.

Læs mere om Henrik Helweg og We Company her.

Wecompany