Innovation på Spil

Dato og tidspunkt 11-4-2016 13:00 - 16:00

Fik du også styrket dine innovative kompetencer?

Hos Rigét fik vi i hvert fald trænet vores innovative mind-set, da vi måtte prøve egen medicin og blive faciliteret igennem Innovationsdiamantspillet af Lars Henrik Nielsen, Sune Nygaard og Jonas Sprogøe fra Brilliant Innovation.

Innovationsdiamantspillet er udviklet af de tre herrer fra Brilliant Innovation og hviler på forskning af Lotte Darsø. Til eftermiddagens seminar fik vi lov til at snuse til, hvordan man gennem et simpelt organisatorisk værktøj som et læringsspil kan gribe komplekse innovative processer. For som det rigtigt nok blev sagt:

"Innovationskompetencer kan ikke udvikles gennem undervisning om innovation. De skal udvikles gennem oplevelse, opdagelse og erfaring i innovation".

På vores innovative rejse gennem Innovationsdiamantspillet nåede vi til en erkendelse af, at innovationsprocesser kræver både kaostid og åbne beslutningsrum. Vigtigt var det at veksle mellem viden og ikke-viden samt at dyrke relationer og skabe et fælles billede af udfordringen.
Dette krævede 4 roller:

  • Konceptudfolderen – afklarede begreber og udfoldede

  • Vidensdetektiven – gravede dybere, kortlagde eksisterende viden, undersøgte fakta

  • Gartneren – udbyggede interne relationer, skabte viden om kompetencer

  • Hofnarren – udfordrer eksisterende viden, giver nye perspektiver, udforsker

Formålet med vores korte spilrunde var først og fremmest at lære de forskellige roller at kende. Når man efterhånden bliver fortrolig med rollerne, kan spillet anvendes på egne organisatoriske problemstillinger. 

Innovationsdiamantspillet er et simpelt men inspirerende organisatrisk værktøj, der bidrager til individuel og kollektiv refleksion omkring innovative processer i organisationen. Er du og din virksomhed interesserede i at håndtere hverdagens problemstillinger på nye innovative måder, kan spillet købes hos Brilliant Innovation her.

Du kan også finde slides fra seminaret her. 

Tak for en sjov og innovativ eftermiddag.